Velkommen Gæst log ind eller Bliv medlem  
 

GENETIKFOREDRAG VED OLE AMSTRUP

Lørdag den 6.2.2010 afholdt BB-klubben et arrangement i genetikkens tegn. Foredragsholder var Ole Amstrup, der som bekendt er en garvet rotte inden for kattesporten.

De tekniske forberedelser PowerPoint giver bedre overblik

Dagen startede med morgenkaffe kl. 10., hvorefter Ole på bedste pædagogiske vis førte os ind i genetikkens mystiske verden af bogstaver som fx B/b/bl, D/d, W/w, S/s og Mc/mc. Vi fik blandt andet begreber som homozygot, heterozygot, recessiv, dominant og polygenetisk på plads og lærte at beregne mulige farver på kuld ud fra forældrenes gener. Løbende blev der opfordret til at stille spørgsmål, hvilket flere benyttede sig af. De små diskussioner og erfaringsdelingen gjorde dagen levende og på intet tidspunkt hverken tør eller kedelig.

Der lyttes Der er meget at lære

Efter en dejlig frokost fortsatte programmet, og vi hørte om blandt andet blodtypeproblematikker, indavl og linjeavl samt de fordele og ulemper dette giver som fx indavlsdepression. Vi hørte også om indavlskoefficienter og hvordan disse beregnes, dernæst om arvelige sygdomme og defekter, og hvad man kan og bør gøre ved disse. Slutteligt gennemgik vi begreber som genernes hyppighed og effektiv population og havde også her nogle gode små diskussioner, der gjorde emnerne rigtig spændende og nærværende.

Tak til Ole for at have holdt en flok kattefolk fanget i genetikkens tegn i seks stive timer, hvor tiden bare fløj af sted.

Den lækre frokost Der tages for sig af retterne
Designed & Developed by: J. Creations
Email : j_creations2001@yahoo.com
ⓒ Copyright 2011 BB-klubben. Billeder og tekst må ikke gengives uden tilladelse.
Browser: Internet Explorer. Minimum skærmopløsning: 1024x768.