BRUGERVEJLEDNING
BB-klubben har pr. 31. marts 2009 fået en ny specialudviklet webside, og vi har lavet denne brugervejledning, som giver lidt tips og vejledning i brugen af websiden. BB-klubbens adresse er www.bb-klubben.dk
Hvis du har spørgsmål til brugen af websiden, så læs først denne brugervejledning. Hvis det ikke er nok, så kontakt BB-klubbens webmaster eller webmedhjælper. Kontaktoplysninger findes på websiden.
Venligst bemærk at selve websiden kan ses af forskellige browsere, men vil du vedligeholde din profil eller dine oplysninger i "Dit katteri", så kræver det at man bruger Internet Explorer. P.t. understøttes til og med version 8.
- Information om BB-klubben, aktiviteter, racebeskrivelser, gallerier, artikler, links, kontakformular
- Opdrætterliste opdelt pr. race
- Killingeliste opdelt pr. race
- Forventede kuld opdelt pr. race
- Avlshankatteliste opdelt pr. race
- Omplaceringskatteliste opdelt pr. race
Fremover vil BB-klubben forsøge at spare lidt på udgifterne til porto, og derfor kan man forvente at eks. information om betaling af abonnement udsendes pr. mail.
Såfremt du finder fejl eller mangler på BB-klubbens webside, eller hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte vores webmaster eller webmedhjælper.
BB-klubben forbeholder sig ret til at redigere i oplysninger, såfremt de ikke bruges som tiltænkt, eller hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt for at alt fremstår opdateret og som tiltænkt. Eksempelvis skal navne feltet på killinger bruges til navne og ikke andre oplysninger. BB-klubben har mulighed for at logge ind og redigere alle oplysninger for medlemmer, så hvis du har problemer så sig til, så vi kan hjælpe dig.
Vi vil gerne have mailadressen for alle vores medlemmer, så vi vil værdsætte hvis medlemmerne vil opdatere deres profil. På forhånd tak.
Hvis du har nogle gode billeder af Briter eller Burmesere, som vi må bruge på websiden, i BB-bladet eller andre materialer, så venligst send dem til vores redaktør.
Såfremt du er medlem af BB-klubben, og er opdrætter så kan du benytte dig af vores opdrætter serivce (opdrætterlisten, killingelisten m.m), så venligst kontakt os såfremt du ikke findes på opdrætterlisten - så ændrer vi din profil.
Bruger guides
Ud over denne brugervejlending har vi lavet nogle bruger guides som viser, hvordan man opretter katteri data.
For alle brugere – sprog på websiden
Websiden er lavet på dansk, og visse relevante sider er oversat til engelsk. Websiden er programmeret, så den selv forsøger at vælge det rigtige sprog for brugeren, men det er dog ikke altid muligt, og så kan brugeren selv ændre valget, ved at klikke på de to flag i øverste højre hjørne:
|
|
Vælg sprog ved at klikke på det pågældende flag
|
Valget vil så, i de fleste tilfælde, huskes til næste gang, man åbner BB-klubbens webside.
For alle medlemmer
Der findes fire lister på websiden, som opdateres af opdrætterne:
- Opdrætterlisten
- Killingelisten
- Listen for voksne/omplacerings katte
- Avlshankatte listen
I toppen af disse lister findes der en menu, hvor man vælger, hvordan listen skal sorteres. Det gør, at man eks. kan vælge at få vist opdrætterlisten efter, hvor i landet opdrætteren bor, eller listen kan vises alfabetisk efter stamnavn. For killingelisten kan man ligeledes vælge at sortere listen efter, hvor i landet opdrætteren bor, men man kan også vælge at sortere den efter, hvornår killingerne er født eller salgsklar. Udenlandske opdrættere er sorteret efter land og vises altid nederst i listerne.
|
|
Der er forskellige sorterings muligheder
|
For alle medlemmer – log ind på websiden
Alle medlemmer har følgende:
- Medlemsnummer – skal bruges ved blandt andet indbetalinger til BB-klubben
- Brugernavn og kodeord - bruges til websiden
Websiden giver mulighed for, at visse informationer kun vises til medlemmer, der er logget ind. Eksempelvis kan BB-klubben vælge at lave et menupunkt der hedder ”Kun for medlemmer” og herunder vises eks. gamle numre af BB-bladet, artikler og andet. Så husk at logge ind fra tid til anden. Du logger ind på websiden ved at klikke på ”Log ind” øverst i venstre hjørne:
|
|
Log ind findes i øverste venstre hjørne
|
Brugernavn og kodeord har du fået oplyst af BB-klubben. Hvis du ikke husker dit kodeord, kan du bruge funktionen ”Har du glemt dit kodeord” i login skærmbilledet, for at få tilsendt oplysningerne til din mailadresse. Det kræver dog, at vi har registreret din mailadresse, og at du kan huske dit brugernavn.
|
|
Log ind skærmbilledet
|
For alle medlemmer – Din Profil
Alle medlemmer har en profil, som de selv kan vedligeholde. Alle oplysninger om navn, adresse og telefonnummer, kan opdateres i profilen, og hver enkelt medlem er ansvarlig for, at det sker. For opdrættere er der lidt flere oplysninger i profilen, hvilket beskrives senere.
Vi opfordrer alle medlemmer til at sikre, at profilen er opdateret, og sørge for at opdatere e-mail adresse og at vælge eller fravælge vores elektroniske nyhedsbrev.
Hvis din profil skal ændres fra en almindelig profil til opdrætter, så venligst kontakt os.
Sådan redigerer du din profil
For at kunne redigere din profil, skal du være logget ind på websiden. Under menupunktet ”Dine Oplysninger” findes ”Din Profil”, og her kan alle medlemmer vedligeholde deres egne data. Alle felter med gul baggrund skal udfyldes for, at man kan gemme sin profil.
Det brugernavn, man har fået oplyst af BB-klubben kan ikke ændres, men det er muligt at ændre kodeordet i profilen, ved at klikke på ”Skift kodeord”.
BB-klubben har ikke e-mail adresser på en lang række medlemmer, og derfor har vi indsat en ikke eksisterende e-mail adresse (eks. nr1015@bb-klubben.dk). Vi beder alle medlemmer om at opdatere profilen, så den rigtige mailadresse fremgår.
Hvis man ønsker BB-klubbens elektroniske nyhedsbrev, sætter man et kryds i boksen ”Nyhedsbrev”, og så bedes man også tjekke at det er den rigtige e-mail adresse, der er registreret. Når du er færdig med opdateringerne, så klik på ”Gem”.
|
|
Din Profil for BB-klubbens medlemmer
|
Opdrættere – Din Profil
Ud over de informationer i profilen, der allerede er omtalt for alle medlemmer, er der en række funktioner kun for opdrættere. Opdrætter vedligeholder selv alle oplysninger til følgende lister:
- Opdrætterlisten
- Killingelisten
- Forventede kuld
- Listen for voksne/omplacerings katte
- Avlshankatte listen
Sådan vedligeholder du din profil som opdrætter
Oplysninger fra din profil vises på alle listerne, så det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte.
|
|
Din Profil for BB-klubbens opdrættere
|
Udover kontaktoplysninger er det vigtigt, at du opdaterer følgende:
- Område – skal stemme overens med, hvor du bor
- Stamnavn (kun selve stamnavnet)
- Evt. landekode (DK, N*, S*)
- Race – afgør hvilken opdrætterliste, opdrætteren vises på
- Farver – hvilke farver opdrætter du primært – vælg ud fra de muligheder, der findes. Det skal kun give et overblik, og ikke en komplet oversigt
- Banner – hvis du har et banner i jpg format kan du uploade dette - websiden sørger automatisk for, at det får den tilladte størrelse, men bemærk, at det kan tage lidt tid at uploade, hvis billedet er meget stort – vent til banneret er uploadet
Opdrættere – Dit Katteri
Menupunktet findes under Mine Oplysninger. Denne del anvendes til vedligeholdelse af følgende lister:
- Opdrætterlisten
- Killingelisten
- Forventede kuld
- Listen for voksne/omplacerings katte
- Avlshankatte listen
Opdrættere er ansvarlige for at opdatere oplysninger løbende, så alle oplysninger er korrekte. Opdrættere kan forvente, at BB-klubben fremover sender en påmindelsesmail, hvis vi kan se, at oplysningerne i Dit Katteri for kuld, forventede kuld, hankatte eller voksne katte ikke er ændret i nogen tid. Dette kan eksempelvis ske, hvis et forventet kuld ikke er ændret i 2 måneder. Så kan BB-klubben sende en mail med information om, at man nu sætter det forventede kuld som inaktiv, og det bliver dermed ikke vist på listen over forventede kuld. Hvis det forventede kuld stadig skal vises, så skal opdrætteren logge ind og ændre status til aktiv – herefter vises det igen på listen. Formålet er, at sikre opdaterede lister.
Generelt om Dit Katteri
Øverst til venstre ses fire bokse - Katteri Status:
- Aktiv
- Reserveret
- Solgt
- Ikke aktiv
Afhængig af, hvad man vælger, så vil listen nedenfor opdateres. Man kan eks. vælge at fjerne ”fluebenet” i ”Ikke aktiv”, og dermed ser man ikke de kuld, killinger, forventede kuld, voksne katte og hankatte, der ikke længere er aktive. Det kan gøre, at man får et lidt bedre overblik over siden.
|
|
Dit Katteri
|
Man klikker på ’+’ og ’-’ tegnene og dermed åbner eller lukker man undermenuerne i venstre menu.
Logikken er, at det er bygget op som et hierarki som følger:
|
|
Oversigt over hierarkiet i Dit Katteri
|
Øverst til højre ses følgende knapper:
- Opret kuld (gælder både for kuld og forventede kuld)
- Opret killing (OBS - denne vises kun, når man har valgt et kuld ude i menuen til venstre)
- Opret hankat/avlshan
- Opret voksen/omplacerings kat
Opret/vedligehold forventede kuld
Man kan oprette forventede kuld således at de vises på listen ”Forventede kuld”, og dem, der kigger efter killinger, har så information om, hvilke kuld der ventes. Det er let at ændre et forventet kuld til et kuld, og dermed kan man genbruge oplysningerne. For at kuldet må oprettes på listen, skal parringen være foretaget. Når du har klikket på opret kuld, kan du opdatere en række oplysninger.
|
|
Oprettelse af forventet kuld
|
Det er vigtigt, at vælge den rigtige race, da det afgør, hvilken liste (British Shorthair eller Burmeser), det forventede kuld vises på.
Det er muligt at tilføje følgende billeder i jpg format – websiden sørger selv for at tilpasse størrelsen på billedet, men bemærk, at det kan tage lidt tid, hvis det er et stort billede:
- Billede af far katten
- Billede af mor katten
Du kan vælge de farver, du forventer. Ikke alle farver er på listen, men det kan give en idé om, hvilke farver, der kan forventes.
Kuld status er vigtig at opdatere korrekt – man kan altid opdatere status:
- Aktiv - Anvendes når man opretter kuldet, og det betyder, at det vises på listen over forventede kuld
- Reserveret - Anvendes når man ved, at alle killinger er reserveret før kuldet bliver født, og det betyder, at det vises på listen over forventede kuld
- Solgt - Er typisk ikke relevant for forventede kuld, men det betyder, at det ikke vises på listen over forventede kuld
- Ikke aktiv - Hvis man ikke længere ønsker at kuldet skal vises eller, hvis man har oprettet det ved en fejl
Opret/vedligehold kuld og killinger
Opret kuld og killinger for at få dem vist på BB-klubbens killingeliste. Hvis du har oprettet kuldet under forventet kuld, så er det let at ændre det til et kuld, og derved genbruge oplysningerne om eks. mor og far – du vælger blot "Kuld" i stedet for "Forventet kuld". For at kuldet må oprettes på listen, skal killingerne være født. Når du har klikket på "Tilføj kuld" kan du opdatere en række oplysninger.
|
|
Oprettelse af kuld
|
Det er vigtigt at vælge den rigtige race, da det afgør, hvilken liste (British Shorthair eller Burmeser) kuldet vises på.
Det er muligt at tilføje følgende billeder i jpg format – websiden sørger selv for at tilpasse størrelsen på billedet, men bemærk, at det kan tage lidt tid, hvis det er et stort billede:
- Billede af far katten
- Billede af mor katten
- Billede af kuldet
- Billede af hver enkelt killing (når man opretter killingerne)
Nuværende alder udregnes automatisk.
Du skal vælge farve for mor, far og senere for killingerne. Dette gør du ved at klikke på ”Farve Vælger”:
|
|
Opdatering af farve
|
Man vælger farve ved at flytte de relevante dele fra listen til venstre over i boksen til højre - én af gangen. Rækkefølgen afgør, hvordan det bliver skrevet. Se ”Resultat boksen" for, hvordan det vil blive vist.
Man klikker på farve, mønster m.m. teksten i venstre side under ”Mulige farver” og klikker så på pilen i midten, der peger mod højre. Derefter flyttes det over i boksen ”Valgte farver”. Hvis man får valgt det i forkert rækkefølge, så er der mulighed for at vælge ”UP” eller ”DN”. Får man valgt det forkerte, kan man fjerne det ved at flytte det tilbage til venstre side.
Kuld status er vigtig at opdatere korrekt – man kan altid opdatere status:
- Aktiv - Anvendes når man opretter kuldet, og det betyder, at det vises på listen over forventede kuld
- Reserveret - Anvendes når alle killinger i kuldet er reserveret, og det betyder, at kuldet vises på killingelisten
- Solgt - Anvendes når alle killinger i kuldet er solgt, og det betyder, at kuldet ikke vises på killingelisten
- Ikke aktiv - Hvis man ikke længere ønsker at kuldet skal vises eller, hvis man har oprettet det ved en fejl
VIGTIGT! Når man har oprettet kuldet er det vigtigt, at man opretter de enkelte killinger under kuldet. Man klikker på kuldet i venstre side, og klikker herefter på ”Tilføj Killing”. Opretter man ikke nogen killinger, bliver kuldet ikke vist på killingelisten.
|
|
Oprettelse af killing
|
Her opdateres navn, køn og farve for killingen, og yderligere er det en god idé at uploade et billede af hver enkelt killing.
Killingens status er vigtig at opdatere korrekt – man kan altid opdatere status:
- Aktiv - Anvendes når man opretter killingen, og den søger nyt hjem, og det betyder, at den vises på killingelisten
- Reserveret - Anvendes når killingen reserveret, og det betyder, at killingen vises på killingelisten – ændrer det sig, kan man blot ændre status tilbage til Aktiv eller Solgt
- Solgt - Anvendes når killingen er solgt, og killingen vises fortsat på killingelisten
- Ikke aktiv - Hvis man ikke længere ønsker, at killingen skal vises eller, hvis man har oprettet den ved en fejl
Opret/vedligehold avlshanner
Opret hankatte for at få dem vist på BB-klubbens liste over avlshanner. Selvom en hankat er oprettet på listen, betyder det ikke, at man er forpligtet til at sige ja til forespørgsler om at bruge ens han, men man accepterer, at der kan komme henvendelser. Når du har klikket på opret hankat kan du opdatere en række oplysninger.
|
|
Oprettelse af avlshan
|
Det er vigtigt at vælge den rigtige race, da det afgør, hvilken liste (British Shorthair eller Burmeser), hankatten vises på.
Blodtype udfyldes - for Burmesere vil man typisk vælge "Ukendt"
"Bærer af" kan udfyldes, såfremt man ved, at hankatten er bærer af eksempelvis colorpoint
"Test" udfyldes for at informere om, hvad katten er testet for. Test status kan så oplyses, når der tages kontakt, da det ikke fremgår af denne side.
"Antal kuld" kan udfyldes, hvis man ønsker at oplyse, hvor mange kuld hankatten er far til - udfylder man dette, bør man opdattere det løbende
Det er muligt at tilføje følgende billeder i jpg format – websiden sørger selv for at tilpasse størrelsen på billedet, men bemærk, at det kan tage lidt tid, hvis det er et stort billede:
- Billede af far katten
- Billede af mor katten
- Billede af hankatten
- Billede af hver enkelt killing (når man opretter killingerne)
Nuværende alder udregnes automatisk ud fra fødselsdatoen og dags dato.
Du skal vælge farve for mor, far og for hankatten. Dette gør du ved at klikke på ”Farve Vælger”:
|
|
Oprettelse af farve
|
Man vælger farve ved at flytte de relevante dele fra listen til venstre over i boksen til højre - én af gangen. Rækkefølgen afgør, hvordan det bliver skrevet. Se ”Resultat boksen” for, hvordan det vil blive vist.
Man klikker på farve, mønster m.m. teksten i venstre side under ”Mulige farver” og klikker så på pilen i midten, der peger mod højre. Derefter flyttes det over i boksen ”Valgte farver”. Hvis man får valgt det i forkert rækkefølge, er der mulighed for at vælge ”UP” eller ”DN”. Får man valgt det forkerte, kan man fjerne det ved at flytte det tilbage til venstre side.
Kuld status er vigtig at opdatere korrekt – man kan altid opdatere status:
- Aktiv - Anvendes når man opretter hankatten, og det betyder, at den vises på listen for avlshanner
- Ikke aktiv - Hvis man ikke længere ønsker at hankatten skal vises eller, hvis man har oprettet den ved en fejl
Opret/vedligehold voksne/omplacerings katte
Opret katte, for at få dem vist på BB-klubbens liste over voksne katte, der søger nyt hjem.
Når du har klikket på opret voksen kat, kan du opdatere en række oplysninger.
|
|
Oprettelse af voksen kat til omplacering
|
Det er vigtigt, at vælge den rigtige race. da det afgør, hvilken liste (British Shorthair eller Burmeser), katten vises på.
Det er muligt at tilføje billede for katten i jpg format – websiden sørger selv for at tilpasse størrelsen på billedet, men bemærk, at det kan tage lidt tid, hvis det er et stort billede.
Nuværende alder udregnes automatisk ud fra fødselsdatoen og dags dato.
Du skal vælge farve for katten ved at klikke på ”Farve Vælger”:
|
|
Oprettelse af farve
|
Man vælger farve ved at flytte de relevante dele fra listen til venstre over i boksen til højre - én af gangen. Rækkefølgen afgør, hvordan det bliver skrevet. Se ”Resultat boksen” for, hvordan det vil blive vist.
Man klikker på farve, mønster m.m. teksten i venstre side under ”Mulige farver” og klikker så på pilen i midten, der peger mod højre. Derefter flyttes det over i boksen ”Valgte farver”. Hvis man får valgt det i forkert rækkefølge, er der mulighed for at vælge ”UP” eller ”DN”. Får man valgt det forkerte, kan man fjerne det ved at flytte det tilbage til venstre side.
Hankat status er vigtig at opdatere korrekt – man kan altid opdatere status:
- Aktiv - Anvendes når man opretter katten, og det betyder, at den vises på listen over voksne katte, der søger nyt hjem
- Reserveret - Anvendes hvis katten er reserveret, men endnu ikke solgt, og det betyder, at den stadig vises på listen over voksne katte, der søger nyt hjem
- Solgt - Anvendes når katten er solgt, og det betyder, at den ikke vises på listen over voksne katte, der søger nyt hjem
- Ikke aktiv - Hvis man ikke længere ønsker, at katten skal vises eller, hvis man har oprettet den ved en fejl